Afklar rammerne for udvalgets arbejde

Jo klarere opgaven er defineret, jo lettere og hurtigere kan arbejdsgruppen nå frem til et godt resultat. Få derfor et klart mandat fra ledelsen. Eventuelt i første omgang et mandat til at kortlægge hvilke ønsker og behov, der er for seniorpraksis på virksomheden.

Hvad er arbejdsgruppens opgave? Fx at

  • afklare ønsker og behov for seniorpolitik?
  • at formulere et udspil til seniorpraksis til ledelsen?
  • at lave et idekatalog til senioraftaler?
  • at lave en køreplan for implementeringen af seniorpraksis?

Hvilket mandat har udvalget fået fra ledelsen side? Fx 

  • Hvad der er målet med virksomhedens seniorpraksis 
  • Hvilke ressourcer der er afsat til seniorpraksis. Herunder til udvalgets arbejde.
  • hvilke afdelinger eller områder virksomhedens seniorpraksis først og fremmest skal fokusere på.
  • Hvilke muligheder der er for seniorpraksis i den eksisterende personalepolitik 
  • Resultater af fokusgruppeinterviews eller spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne.

Hvem deltager i arbejdsgruppen?

  • alle niveauer i virksomheden bør være repræsenteret: medarbejdere og ledelse, mellemledere og TR, timelønnede og funktionærer.
  • Find gerne 'ildsjælene'.
  • Gør ikke udvalget for stort: 2 -3 personer på mindre virksomheder, 6 - 8 personer på større virksomheder.
  • Udpeg en tovholder, der har tæt kontakt til ledelsen undervejs.

Hvad er tidsrammen?

  • Sæt tid på, hvornår opgaven skal være løst. 2 -3 måneder er ofte nok. Brug max. et halvt år.
  • Lav en køreplan for, hvornår og hvordan delmål og hovedmålet skal nås

Hvordan er arbejdsgruppen organiseret?

  • Hvem er gruppens tovholder i forhold til ledelsen?
  • Begynd hvert møde med at fastlægge en dagsorden og saml op på tidligere møder.
  • Afslut hvert møde med at samle op på, hvem der gør hvad og hvornår gruppen mødes næste gang.

Hvor kan udvalget henvende sig, hvis der er behov for mere viden?

  • udvalgets/arbejdsgruppens medlemmer spørger kolleger i frokostpausen
  • inviter særligt engagerede medarbejdere til et arbejdsgruppemøde for at bidrage med konkrete ideer til seniorpraksis.
  • drøft emnet ved et fyraftensmøde
  • brug fag- og brancheorganisationer