Rekrutter seniorer

Nogle virksomheder ønsker at rekruttere seniorer for at få

  • medarbejdere, der aldersmæssigt matcher virksomhedens kunder
  • aldersspredning blandt medarbejderne 
  • medarbejdere med en lang erfaring inden for et område 

Forskelsbehandlingsloven beskytter mod forskelsbehandling på grund af bl.a. alder, handicap, tro mv. Jobannoncer må derfor ikke må angive, at virksomheden vil foretrække ansøgere med en bestemt alder. Samtidig åbner loven mulighed for positiv særbehandling af seniorer for at fremme deres beskæftigelsesmuligheder. Derfor er det tilladt at vælge den ældre ansøger, hvis den ældre er lige så kvalificeret som den yngre. Desuden er det tilladt at skrive i jobannoncer

  • at virksomheden opfordrer ældre personer til at søge 
  • at virksomheden har en seniorpolitik
  • at alle uanset alder, etnisk oprindelse, religion, handicap m.v. opfordres til at søge stillingen
  • at virksomheden tilstræber en afbalanceret personalesammensætning, der afspejler det omkringliggende samfund.

Henvend dig meget målrettet til seniorerne 

  • Vis billeder af de kandidater virksomheden ønsker at tiltrække, så ansøgere kan spejle sig i det – fx billeder af modne mennesker i virksomhedens reklamer, i selve jobannoncen og på virksomhedens internetside mv. 
  • Vis at virksomheden er en attraktiv arbejdsplads – for seniorer såvel som yngre medarbejdere. Fx ved at tilbyde et godt arbejdsmiljø, fleksibel arbejdstid, mulighed for at medarbejderne kan beskæftige sig med de opgaver de er særlig gode til mv. 
  • Fortæl ’den gode historie’ om seniormedarbejdere eller ønsket om at rekruttere seniorer i lokale medier. 
  • Bed de øvrige seniormedarbejdere om at fortælle om det ledige job i deres private netværk og evt. formidle kontakten til andre seniorer.
  • Samarbejd med jobcentre, rekrutteringsbureauer, vikarbureauer og selvaktiveringsnetværk for ledige seniorer. 
  • Tilrettelæg evt. et individuelt introduktionsforløb til den nye seniormedarbejder, så begge parter undgår at bruge tid på ting, som seniormedarbejderen - i modsætning til helt unge ansøgere – allerede kender pga. lang erhvervserfaring.

Redskaber

Dine kvalifikationer tæller - ikke din alder. Om forskelsbehandlingsloven

Vejledning om forskelsbehandlingsloven

Læs mere

Erfaringer fra virksomheder, der har ansat ældre

Seniorer i detailbranchen (pdf)

Flere gode seniorjob (pdf)

Senior Erhverv - jobsøgende seniorer

Cases

Pensionister tørster efter job
Hver tredje pensionist og efterlønner vil gerne i arbejde igen. (enp.dk)

Marketingsselskab ansætter kun gråt guld
Hos telemarketingsvirksomheden KL Marketing søger man udelukkende medarbejdere i segmentet 50+. (artikel i Børsen)

Bliv seniormedarbejder i Silvan
Se, hvordan Silvan rekrutterer seniorer.