Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen gav arbejdsgruppen overblik over, hvilke arbejdsopgaver medarbejderne finder særligt belastende. Det viste sig især at være hækklipning og grandækning. Resultaterne gav også et tydeligt fingerpeg om, hvilke vilkår, der kan få medarbejderne til at blive længere. Især indflydelse på eget arbejde og muligheden for tilpasning af arbejdstempo scorede højt.
Resultatet af undersøgelsen blev samlet i 10 væsentlige punkter, som arbejdsgruppen gik videre med. Gruppen holdt i løbet af de næste par år knapt 20 møder, flest i vinterhalvåret, hvor der ikke er helt så travlt som om sommeren. Gruppen gav sig selv en frist på et halvt år til at nå frem til et resultat. Men da det halve år var gået, stod det klart, at der endnu var et stykke vej til en færdig politik. Arbejdsgruppen ønskede at ’komme ud i alle hjørner’. Det tager tid og et par gange undervejs har det været svært at bevare overblikket. En ekstern konsulent hjalp til sidst med at samle trådene. De øvrige medarbejdere, samarbejdsudvalget og kirkegårdenes bestyrelse er løbende blevet orienteret om de store linjer og har givet tilbagemeldinger, så arbejdsgruppen kunne være sikker på at de var på rette vej. Men kollegerne har også undervejs været lidt i tvivl om, om der overhovedet ville komme noget konkret ud af arbejdsgruppens mange møder.
Drøftelserne i gruppen kom også ind på nogle traditionelt lidt ømtålelige emner. Fx klikedannelser, konflikter med ledelsen mv. Det var nødvendigt at tale lige ud af posen, for at nå frem til holdbare løsninger for alle medarbejdere uanset alder og faggruppe. Arbejdsgruppen aftalte derfor fra starten, at det der blev talt om ved møderne, var fortroligt. Derved opnåede medlemmerne en indbyrdes tillid og fortrolighed, der gjorde det muligt for dem at drøfte de knaster, der dukkede op undervejs og komme ud over fordomme og forudfattede meninger. I dag oplever arbejdsgruppen, at denne kommunikationsform er begyndt at smitte af på resten af organisationen. Desuden er der, som en udløber af arbejdet med seniorpolitikken, påbegyndt et arbejde med at forbedre grundlaget for medarbejderudviklingssamtalerne. Den grundige forberedelse og dialogen undervejs har også medført, at der er meget stor forståelse blandt alle medarbejdere for at seniorpolitikken er en integreret del af personalepolitikken. Det betyder fx at de yngre medarbejdere accepterer de ældres mulighed for omsorgsdage, ligesom der er stor forståelse for de yngres mulighed for barns 1. sygedag. Arbejdsgruppen stødte også på praktiske vanskeligheder undervejs. Fx var lønsystemet ikke gearet til en medarbejder går ned i tid men oppebærer fuld pension. Men det lykkedes at finde frem til en foreløbig løsning, så dette administreres manuelt, indtil lønsystemet bliver tilpasset virkeligheden.
Økonomien i senioraftalerne kan ikke kun beregnes udfra udgifter her og nu til fx omsorgsdage og nedgang i arbejdstid med fuld pensionsindbetaling. På lidt længere sigt regner ledelsen med, at kirkegårdene kan trække på de ældre medarbejderes erfaringer i længere tid. Det vil igen betyde sparede udgifter til annoncering efter nye medarbejdere og oplæring af nye medarbejdere. Men ikke mindst lægger man vægt på, at kirkegårdene bliver kendte som gode arbejdspladser, efterhånden som konkurrencen med andre arbejdsgivere om den bedste arbejdskraft bliver hårdere. Seniorpolitikken opfattes også af seniormedarbejderne som et vigtigt signal fra ledelsen. ’Hvor jeg før har tænkt, at jeg nok ville gå på efterløn, når jeg bliver 60, tror jeg i dag, at jeg vil blive længere. For seniorpolitikken og især muligheden for omsorgsdage viser, at ledelsen faktisk mener det alvorligt.’ På sigt ønsker Roskilde Kirkegårde at arbejde for at faggrænserne bliver mindre skarpe end tilfældet er i dag. Når medarbejderne kan gå ind og supplere hinanden arbejdsmæssigt, vil det betyde mindre brug af dyre vikarordninger. Det ville også give større muligheder for varierende arbejdsopgaver og dermed mindske sliddet på den enkelte medarbejder. Derfor er der også formuleret en række forventninger til seniormedarbejderne, bl.a. om at forbedre deres kundskaber og forny deres viden. Medlemmerne af arbejdsgruppen er også glade for, at deres fagforeninger har vist interesse for deres seniorpolitik. De håber, at deres erfaringer ad den vej vil nå ud til kolleger på andre arbejdspladser.