Hvordan er alders- og kompetencefordelingen?

Er medarbejdernes gennemsnitsalder er høj? Kan flere nøglemedarbejdere snart kan trække sig tilbage på efterløn eller pension? Så haster det med at få fokus på seniorpraksis og få afklaret, hvor der skal sættes ind først.

Ofte har virksomhedens lønadministration eller HR-afdeling et overblik over medarbejdernes aldersfordeling. Fx en statistik over, hvor mange medarbejdere er i under 30, 30-40, 40-50, 50-60 og 60+.

Mange arbejdergivere beskriver seniorernes kompetencer som fx overblik, ansvarlighed, og kvalitetsbevidsthed. Seniorer er selv sagt forskellige, men fælles for dem er mange års erfaring på arbejdsmarkedet og måske endda på virksomheden. Derfor har de ofte erfaringer og viden, som nyuddannede medarbejdere ikke har. Det kan fx være:

  • Læreren, der er god til at bevare roen og mægle ved konflikter
  • Sælgeren, der har plejet kontakten til kundekredsen i mange år
  • Sygehjælperen, der er god til at sætte nye kolleger ind i arbejdsgangene på plejehjemmet
  • Den regnskabsansvarlige, der har udviklet virksomhedens økonomistyring 

Mange virksomheder har gode erfaringer med en kombination af erfarne seniorer og yngre medarbejdere med nye ideer. Så de yngre kolleger kan høste de ældres erfaringer og lære om kulturen i virksomheden. Mens de ældre medarbejdere bliver udfordret i deres vaner og rutiner. Ofte har virksomheder behov for at deres medarbejdere aldersmæssig afspejler det omgivende samfund. Fx i detailbranchen, hvor ældre kunder sætter pris på at møde medarbejdere, der har samme alder som de selv.

Brug spørgsmålene nedenfor til at få overblik over alders- og kompetencefordelingen på jeres virksomhed. Spørg evt. hos lønadministration/HR

  • Hvor mange medarbejdere kan trække sig tilbage i løbet af de næste 1-3 år?
  • Hvem er nøglemedarbejderne på din virksomhed? 
  • Hvor mange af dem er seniorer?
  • Hvilke kompetencer har seniorerne?
  • Hvordan er samspillet mellem yngre og ældre kollegers kompetencer?

Redskaber

Skema til overblik over alders- og kompetencefordeling på mindre virksomhed

Synlige kompetencer - seniorkompetencer Metodehæfte til afklaring af seniors kompetencer. (Kubix og 3F) PDF 1,5 MB

Fakta

Hvis man vil have flere ældre til at blive længe på arbejdsmarkedet er der grund til at have særligt fokus på lavtuddannede, kvinder, offent- ligt ansatte og personer, der har nedsat arbejdstid før 60-årsalderen. Disse grupper er blandt dem, der forventer at forlade arbejdsmar- kedet tidligt.
Kilde: SFI: 55-70-åriges forbliven på arbejdsmarkedet

Læs mere

Andelen af kommunale medar- bejdere over 55 år
Se danmarkskort med andelen af medarbejdere over 55 år fordelt på de 6 største personalegrupper.